Historiens største spionskandale fik sat et midlertidigt punktum i en uge, hvor det stod klart, at sagen mod Hjort og Findsen var så tynd, at justitsministeren må ændre lovgivningen, for at justitsmord i fremtiden kan begås i mørke. Frem i lyset kom dog en ny kontanthjælpsaftale, der fastholder børn og psykisk sårbare unge i fattigdom. Til gengæld får de et kulturpas at varme sig på. Og så er statsministerens drøm om frisættelsen af ældreplejen blevet til et mareridt med lommelygtekurser og bunker af bureaukrati.