Her fortælles om tog fra de gode gamle dage i 1980erne til mere moderne tider i 1968. Filmen, der er produceret i 1935, viser livet på en lille landstation, "Grønkjøbing", hvor kupévogne, rangerheste og damplokomotiver fra 1860erne stadig er i fuld sving. Men samtidig demonstreres alt fra det hypermoderne fra 1930erne: Lyngtog, Lillebæltsbroen, motorvogn, S-tog, Fredericia Banegård o.s.v. Denne film, som tidligere er udsendt med undertitlen "En Rejse i Rytme og Tempo" (Filmen om Grønkjøbing) er instrueret af Jens Fr. Lawaetz, fotograferet af Karl Anderson - og den swingende musik er skrevet af Aage Lundvald.
MA-lyntogene kørte fra 1963 til 1990. Først i traditionel rød, lyntogsbemaling fra 1983/84 med sølvmaling under navnet "Sølvpilen". Og de var hurtige, flotte og komfortable. Filmen handler om bygningen af dette tog; Helt fra planlægningen og udførelsen af de 35.000 tegninger, der dannede grundlaget for produktionen - over monteringsarbejdet - helt indtil toget rullede på skinnerne i det danske landskab. Der er optagelser fra alle stadier. Filmen, som er i farver, blev produceret for DSB af Teknisk Film i 1965. Kamera Poul Solbjerghøj og Willy Rohde - Lyd: Kjell Bjarlie - Tilrettelægning: Tue Ritzau. Spilletid ca. 27 minutter.
Denne film er produceret i 1968, og her er der ud over klip fra besættelsestiden en omfattende beretning om DSB i 1960erne: Nye lokomotiver, færger til biler og tog, Fugleflugtslinjen, den københavnske nærtrafik, nye stationer og kommandoposter, godstrafik, busser, rejsebureau og de nye komfortable lyntog. Fotograf Willy Rohde m.fl., lyd Kjell Bjørlie, instruktion og klip Per Larsen.
En hyggelig efterårstur med veterantog trukket af damplokomotiv K563 fra 1899 (Odense-Årslev). Spilletid ca. 17 minutter