Hadet mod jøderne voksede gennem 30erne. Den nazistiske propaganda spredte sig fra Tyskland til Danmark. Men jødernes flugt til Sverige under besættelsen blev lyset i mørket. Da stod danskere fra alle samfundslag sammen om at hjælpe. Alligevel var det som om hadet mod jøderne stadig lurede under overfladen selv efter krigen.
Jøderne bliver mere og mere danske op gennem 1800 tallet i takt med at de får samme rettigheder som danskerne. De gifter sig med danskere af ikke jødiske tro - de tager danske navn og er faretruende tæt på at forsvinde som minoritet. Da redningen kommer, opstår et nyt problem for de danske jøder.
Grøn Tuborg er noget af det mest danske, og den er skabt af danske jøder. Familien Dessau følte sig først og fremmest danske, og de kæmpede for danskernes ret til den daglige øl. Alligevel måtte de flygte under 2. verdenskrig. Men produktionen blev opretholdt, og Tuborg Bryggerierne blev en del af modstandskampen mod tyskerne.