I første program er det den garvede konditormester Mette Søgård, der sammen med sin tidligere lærling Nichlas Frese kæmper mod de to konditorveninder, Mathilde Block Thorsen og Michelle Huss Torborg. På tid skal de lave små, kunstfærdige kager til en fernisering, og så skal de fortolke 'dansk natur' ind i deres 'Svendestykke', som er den ultimative test i programmet. Hvilket af de to par går videre? Det bliver bedømt af både publikum og dommerne.