Filmselskabet er tilbage efter sommerferien, og Maria Månson får besøg af manuskriptforfatter og instruktør Rasmus Heisterberg, der i næste uge er aktuel med sin første spillefilm, 'I blodet'. De har sammen set melodramaet 'Lyset i havet' med Alicia Vikander og Michael Fassbender i hovedrollerne. Du får desuden anmeldelser af den sorthumoristiske animationsfilm 'Sausage Party' samt Clint Eastwoods 'Miraklet på Hudsonfloden' med Tom Hanks.