Chris MacDonald og seks danskere med type 2 diabetes er på en udfordrende rejse i Grønlands vildmark. Deltagerne Michael og Tina kæmper undervejs på turen, men overvinder de krævende situationer, når de skal sove udenfor i minusgrader eller styre deres egen hundeslæde. Formålet med rejsen er, at gruppen skal lære, hvad det vil sige at tage ansvar for sig selv.