Mikael Bertelsen og Mads Brügger rejser til Casablanca for at møde den britiske journalist Martin Jay. At efterforske Quatraro-sagen kan vælte hele EU, advarer han. Og så skal man i øvrigt passe på mafiaen og frimurerne, der også er indblandet.
Sammen med et hold Bruxelles-journalister begynder Mads Brügger og Mikael Bertelsen efterforskningen fra bunden: Hvem var Antonio Quatraro? Fra Bruxelles rejser de til Quatraros fødeby i Syditalien, hvor de møder barndomsvenner, lærerinder og Antonios bror.
Hos den offentlige anklager i Bruxelles får Mikael Bertelsen og Mads Brügger fat i det belgiske politis rapport om Quatraros død. Men en gennemgang af rapporten skaber ny mystik: politifolk og læger lægger røret på, øjenvidner findes ikke og centrale vidneudsagn er måske forfalsket.
Efter Quatraros død begynder EU's antisvindelenhed og italienske myndigheder at undersøge tobakssvindelen. Men pludselig stopper undersøgelsen uden nogen begrundelse, og et kronvidne melder sig syg til afhøringen. Det tidligere Europa-Parlamentsmedlem, Freddy Blak, antyder, at den officielle version om Quatraros død ikke er den sande.