Sarah Grünewald har været på jagt og fundet seks upcoming komikere, der kæmper om at blive kåret som det bedste comedytalent i landet. De seks komikere har forinden været på tur med en garvet kollega, som ud over at give dem gode råd også giver dem et emne, de skal skrive deres materiale ud fra. Nikolaj Stokholm har valgt emnet 'revy', men hvem giver det bedste bud på på et ungdommeligt revy-show? Se med i 'Comedy Fight Club Live' fra København på en aften, hvor alt kan ske, og hvor du bestemmer, hvem der skal vinde titlen som 'Danmarks bedste comedytalent'.