Abdel Aziz Mahmoud, Jens Jørn Spottag og Saszeline Dreyer søger svar om sin nutid, fortid og fremtid i selskab med tre clairvoyante vejledere. De får svar på nogle meget personlige spørgsmål, der kun kan besvares ved at komme i kontakt med den åndelige verden.
TV-værten er skeptisk over for clairvoyance, men håber alligevel at få svar på, om han skal stoppe som undersøgende journalist på tv og finde et job bag skærmen, hvor han kan gør en større forskel. Svaret fra den clairvoyante Rikke giver Abdel afklaring og bringer tårerne frem. Skuespilleren kommer i kontakt med sin afdøde far, som giver ham en rørende besked om Jens Jørns opvækst. Han får også svar på, hvad hans kommende arbejdsliv vil indeholde, bl.a. får han et helt nyt og overraskende forslag fra åndelig side, hvor han kan få mulighed for at hjælpe folk, som, ligesom han selv, lider af diabetes. Saszelines vil i kontakt med sin bror, som tog sit eget liv. Hun har i mange år søgt svar på, om han er klar over, hvilke enorme konsekvenser selvmordet har haft for Saszeline og deres familie. Hans svar får hende til at bryde sammen i gråd.