Svømmeren Jeanette Ottesen står foran sit livs udfordring, når hun skal være mor for første gang. Det bliver en meget følsom dag for Jeanette fra allerførste minut! Gennem de clairvoyante vejledere får hun både kontakt med sin afdøde svømmetræner og svar på, hvordan hun skal klare at gå fra elitesvømmer til fuldtidsmor.
Politikeren Naser Khader er konstant omgivet af PET-folk, hvilket udfordrer privatlivet. Han håber på at få svar på, hvordan han kan finde kærligheden i menneskemylderet. Han får et meget præcist svar fra den åndelige verden. I mødet med de afdøde får han en rørende besked fra sin far, som han ikke fik sagt farvel til.
TV-værten Mette Cornelius får kontakt til sin afdøde morfar, som giver hende et godt råd til at overkomme sin dødsangst. Den clairvoyante Rikke giver Mette en afgørende meddelelse fra sine spirituelle guider. Mette får også svar på spørgsmålet, om hun skal have flere børn.