I første program møder vi tv-værtinden Sarah Grünewald, som søger svar på, om det er muligt at kombinere et travlt arbejdsliv med rollen som nybagt mor. Skal hun sige ja til et hemmeligt jobtilbud fra udlandet. Håndboldtræneren Lars Rasmussen står foran sit livs udfordring, når han begynder som træner for et af Europas bedste håndboldhold. Han vil vide, hvad det betyder for kærlighedslivet og søger også svar på, hvordan hans bedste ven døde. Var det et uheld eller selvmord? Sangeren Aura har lige udgivet en ny plade, men er i tvivl om, hvilken retning hendes karriere skal gå. Skal hun rejse til USA for at få succes?