Da Johnny finder to piger i en kølevogn, tyder alt på, at der er tale om organiseret menneskesmugling af prostituerede fra de baltiske lande. Det bliver Rejseholdets opgave at spore bagmændene og deres danske forbindelser. Mens Gaby har travlt med at planlægge bryllup, lader Johnny sig trække yderligere ind i sagen, som udvikler sig dramatisk - og La Cour får travlt, da Helenes fødsel går i gang.