Da en ældre dame bliver myrdet, dukker en række yderst foruroligende oplysninger om hendes yngre kvindelige lejer op - samtidig hævder lejeren at have set en ukendt mand forlade huset umiddelbart efter forbrydelsen. Fischers samarbejde med det lokale politi er problematisk på grund af en gammel sag - og konflikten blusser op igen. IP er urolig for, hvad Kirsten foretager sig, og Ingrids mand, Søren, dukker uventet op, bedst som hun er på vej til middag med Boysen.