I dette afsnit kan du møde Karina på 35 år, som bor sammen med sin søn, Rasmus på 8 år. Karina har været single i 8 år og levet et liv præget af vaner og rutiner. Derfor er det noget af en udfordrende for hende, når hendes søn skal vælge en mand blandt 5 kandidater, som skal flytte hjem til den lille familie i 3 dage. Her kommer Karina rigtig på udebane. Hun skal pludselig forholde sig til at have en mand i huset, som på mange måder er hendes egen modsætning. Så er spørgsmålet bare, om manden, som Rasmus vælger, i virkeligheden er det helt rigtige match for Karina. Lykkes det Rasmus at finde en kæreste til mor.
Siska på 38 år bor med sine to dejlige børn Magnus og Emma i Fredericia. Hun har været på en del dates, siden hun blev skilt, men hver gang har hun afskrevet mændene, da hun ikke mente de var gode nok. Nu er spørgsmålet så, om hun giver den mand hendes børn vælger til hende en reel chance. Børnene skal nemlig interviewe en håndfuld gode kandidater og vælge én, som skal flytte ind hos familien i 3 dage. Alt sammen i håb om, at finde en kæreste til mor.
Linda på 36 år bor med sine to søde drenge Lukas og Frederik i Billund. Hun har ikke haft en kæreste i mange år, og når hun går på dates, så er det aldrig de rigtige typer hun møder. Derfor har Lukas og Frederik besluttet, at de vil prøve at finde En kæreste til mor. Så er spørgsmålet bare om den mand de vælger får en reel chance hos Linda, eller om hendes mange år som single betyder, at hun har udviklet så mange dårlige vaner og rutiner, at der slet ikke er plads til ny kærlighed i Lindas liv.
Når man er singlemor med 3 børn på fuld tid, kan det være svært at få tid til at date og møde en ny mand. Det er også tilfældet for Camilla på 36 år fra Hillerød, der har børnene Rasmus på 10, Casper på 8 og Cecilie på 5 år. De savner alle en mand i huset, der kan rumme en livlig familie og som er klar på at lave fis og ballade. Med det udgangspunkt vil Camillas 3 børn prøve at finde den helt rette mand, der skal flytte hjem til familien i 3 dage. Så vil det vise sig, om børnenes valg falder i Camillas smag og om det lykkedes dem at finde En Kæreste til mor. Skuespilleren David Owe er vært.
I aftenens afsnit af En kæreste til mor møder vi Zora og hendes to drenge, Alexander og Lionel. Zora har været single i 2 år og det kan være flere grunde til. Måske kan det være fordi, at jobbet som cirkusartist kan virke skræmmende hos en potentiel kæreste. De to drenge skal derfor hjælpe mor med at finde en kæreste, men med drengenes strenge krav til den potentielle kæreste, kan det måske blive en svær sag?
Med to teenage-døtre sker det tit, at Lena er alene hjemme i weekenderne, når pigerne er ude at feste med veninderne. Men døtrene Ida og Fie ved godt, at de snart flyver fra reden, og de kan ikke lide tanken om, at deres mor sidder alene tilbage. De har derfor besluttet at finde en kæreste til mor. Blandt flere skal de vælge én, som skal flytte ind hos familien i 3 dage. Falder pigernes valg i Lenas smag? Eller er hun blevet for vant til sit liv til at kunne åbne sit hjem og hjerte op for en ny mand?
Cecilie er selvstændig alene-mor med hænderne godt skruet på. Men selvom hun kan klare det meste selv, så synes datteren Izabella alligevel, at det er på tide, at hun får en kæreste. Problemet er bare, at Cecilie har meget strikse krav til højde, alder, ønsker om børn, samt mandens evner som håndværker. Det bliver derfor spændende at se, om manden, som Izabella vælger, kan leve op til alle disse krav. Lykkedes det datteren at finde en kæreste til mor?
Mikkel på 13 år vil helst bare sidde på værelset og spille computer. Hans mor Claire kender derfor alt til at sidde alene om aftenen, så nu vil hun gerne have en kæreste. Mikkel vil gerne hjælpe sin mor, så han får til opgave at beslutte én mand blandt fem udvalgte, som skal hjem og bo hos familien i tre dage. Så er spørgsmålet bare, om Mikkel vælger en moden mand, som passer til moderen - eller om han vælger en umoden ungkarl, som han selv synes, a det ville være hyggeligt at hænge ud med.