Denne gang i Havestafetten har tidligere minister og medlem af folketinget Bertel Haarder retten til at få hjælp i sin frodige Københavnerhave. Mange ting gror fortrinligt i Bertels have, men dræbersnegle har gjort kål på hans salat, så da sangerinden Julie Berthelsen kommer på besøg, går de to straks på jagt og i krig med at bekæmpe de glubske snegle. Men for at sikre Bertels salat sætter de to også sneglehegn op om bedet. Endelig har Bertel en mission om flere stikkelsbær til folket og den mission bliver Julie også involveret i. Tilsidst drager Julie af sted med både Havestafetten og retten til at få hjælp i sin have.