Tv-vært Ulla Essendrop kigger forbi Thomas Warbergs sjove sommershow, og som den gode vært han er, gør han et hæderligt forsøg på at drukne hende i en champagnebrus. Det lykkes ham også at afsløre, at Essendrop har store problemer med basale færdigheder såsom alfabetet og forskellen på højre og venstre. Til gengæld bliver det Warberg, der får problemer, når gæsten tvinger ham og kapelmester Thorbjørn Poulsens sangstemmer ud i en improviseret frugt-kanon.