I vores kultur er alder meget mere end bare et tal. Og alder er et af de vigtigeste måleinstrumenter, vi bruger til at vurdere hinanden og putte hinanden i bestemte kasser. Da forfatteren Morten Sabroe mødte sin kone for første gang, kom han til at lyve om sin alder: "Jeg kunne godt se på hende at hvis jeg skulle score hende, så skulle jeg ikke være så gammel som jeg var."