I Vejlby ved Fredericia har rodet gennem flere år hobet sig op rundt omkring i Lars og Rikke Tang Nielsens hus. Men på grund af sygdom og deraf en stram økonomi kan parret ikke selv komme i bund med oprydningen og få indrettet sig, som de drømmer om. Derfor har de bedt designer, Natalia Sanchez, og skattejæger, Søren Falk, om hjælp til at komme videre. Opgaven er imidlertid temmelig omfattende, og derfor må Natalia og Søren have fat i alle de naboer, de kan komme i nærheden af, for at nå i mål. Og i mål kommer de - ikke bare med oprydning og overraskende designløsninger baseret på genbrug - men også men en fornyet gejst og lyst til at dyrke det gode naboskab.