Robert begynder at få sin fysik tilbage. Han drømmer om at komme tilbage og stå på scenen igen - men det eneste han har i kalenderen er en genopsætning af musicalen 'Dirty Dancing' om et lille år. Han mødes derfor med sin agent, som i stedet for at have jobs klar, ligger inde med en forespørgsel på et personligt interview. Robert er lidt ubeslutsom angående interviewet og i mellemtiden bliver han inviteret til et arrangement på den røde løber, hvor pressen vil være. Hvordan bliver det for ham at stå ansigt til ansigt med pressen for første gang siden ulykken? Og hvordan ser det ud på jobfronten? Kan Robert få landet noget mere arbejde, så han kan nærme sig sit gamle liv, hvor kalenderen var fuldt booket?