Fredag aften er det sidste chance for at konkurrere mod aftenens deltager i Alle mod 1, der handler om at komme tættest på det rigtige svar og de 100.000 kroner. Inde i studiet står Joakim Ingversen klar til at styre slagets gang, mens Stephania Potalivo tager sig af de vilde og ofte kolde forsøg, der altid ender med en tur i kanalen. Aftenens deltager er 22årige Kristian fra Herlev. Udover at være fantastisk til volleyball og en erfaren spejder, så mener Kristian han kan bruge sin strategiske og matematiske sans i aftenens udfordringer.