Fredag er den populære familieunderholdning Alle mod 1 tilbage. Programmet er kendt for at få hele familien op af sofaen i ivrige forsøg på at gætte med. Alle mod 1 er quizzen, hvor én modig dansker stiller op mod hele resten af Danmark - i en dyst om at komme tættest på udfaldet af alverdens mulige og umulige eksperimenter. Alt kan ske, og intet er givet på forhånd - det skulle da lige være, at det altid ender med at Joakim Ingversen ryger i vandet. Inde i det varme studie står Mads Steffensen klar til at guide seerne og deltageren gennem aftenen.