Erik og Laura bliver kaldt ud til en boligopgang, hvor en mand er blevet tævet ihjel. Under efterforskningen bliver det tydeligt for Erik og Laura, at der er tale om et miljø, hvor alkohol er en stor del af dagligdagen. På en tankstation tager en kvinde en ansat som gidsel. Thomas og Mads er en del af den politistyrke, der rykker ud og under ledelse af Steen skal forsøge at få gidseltageren til at løslade gidslet. Det viser sig at gidseltageren har en helt særlig dagsorden. En ung kvinde kommer ind på Stationen og anmelder, at hun er blevet voldtaget aftenen forinden. Hun er chokeret, men kan fortælle, at det var to udenlandske mænd og at de kørte i en kassevogn. Med hjælp fra offentligheden kommer Julie og Amir snart på sporet af de mulige gerningsmænd.