Versus er tilbage med nye nervepirrende dueller. I aften kopierer Hjalte og Tjelle ét af Olsen Bandens kup, og badmintonkometen Anders Antonsen duellerer ene mand mod to af fortidens store badmintonstjerner, Peter Gade og Jim Laugesen. I denne sæson er det Sofie Østergaard, der styrer slagets gang i studiet, hvor der blandt andet er klatreduel mellem Danmarks stærkeste mand og en 10-årig gymnast. Aftenens øvrige duellanter skal blandt andet slæbe kufferter, cykle stærkt, bakke med trailere og ræse med fjernstyrede biler. Der er 100.000 kroner på spil i studiet og et rejsegavekort på 10.000 kroner for seerne.