Det er blevet tid til den tredje semifinale i Danmarks Ninja Warrior. Der er seks finalepladser på spil, og deltagerne kæmper intenst om de eftertragtede pladser. Semifinalebanen er blevet endnu længere og endnu hårdere end den indledende runde. Og verdens sværeste forhindringsbane kommer til at slukke en del deltageres finaledrømme, når de må en tur i det iskolde vand under forhindringerne. Pelle Hvenegaard og Kian Fonoudi står klar til at kommentere på semifinaledramaet, mens Christiane Schaumburg-Müller uddeler krammere og trøstende ord til de skuffede deltagere, der ikke får deres finaledrøm opfyldt.