Station 2 går tæt på nogle af USA's yngste seksualforbrydere. I staten Indiana ligger et topsikret fængsel, der huser nogle af landets farligste unge forbrydere. Fængslet har en særlig afdeling for unge seksualforbrydere. I hjertet af USA's midtvest ligger Pendleton Correctional Facility, der er frontløber i en ny filosofi indenfor kriminalforsorgen, der benytter behandling frem for straf. Seksualforbryderne er anbragt i et særligt afsnit, hvor de behandles af specialiserede terapeuter. Seksualforbrydernes fløj er blot en af fem forskellige fløje, hvor over 160 ungdomsforbrydere er indsat. Dømt for alt lige fra simpelt tyveri til drab på familiemedlemmer.