I "Silas - mig, min mand og min kone" følger vi danseren Silas Holst, hans mand, Johannes og hans "kone", Louise. De tre har et brændende ønske om at skabe en regnbuefamilie - i deres tilfælde vil det sige en familie, hvor der er to fædre, én mor og indtil videre planer om ét fælles barn. Silas har med sin mand Johannes blandet sæd i en kop, hvorefter ungdomsveninden Louise har insemineret sig selv hjemme på sit badeværelsesgulv. Sammen har de tre skabt en lille pige, der ventes at se dagens lys i midten af september 2014. For at skabe det perfekte fundament for den moderne familie har de tre købt et fireetagers hus i Brønshøj, hvor de alle fire skal bo. Men som det ser ud nu, er det hverken helt eller halvt færdigt, og pludselig finder de ud af, at der er råd i træværket, når huset at stå klar, før babyen kommer til verden? Og så er det blevet tid til den allerførste fødselsforberedelse, og her går det for alvor op for Silas, hvor stor en omvæltning det er at blive far. Kan Silas lægge sig egoistiske drengerøvsliv på hylden, blive voksen og klar til at tage ansvar for et barn, før Louise føder?
Med udsigten til at alle fire familiemedlemmer skal bo under samme tag til september, er Johannes og Silas flyttet ud af deres fælles lejlighed på Frederiksberg. Silas flytter derefter til Svendborg, hvor han skal optræde i en lokalrevy sommeren over, Johannes til Fredericia, og Louise bliver tilbage i København. Silas er en kæmpe arbejdsnarkoman, og han knokler derud af før fødslen og med den indstilling, at han vil arbejde lige så meget, når baby først er født. Pludselig er der flere dårlige nyheder om huset - udover at der er fundet råd i træværket, er der kommet vand i kælderen, og regningen ser ud til at løbe op imod en halv million ekstra kroner. Penge de på ingen måde har, så hvordan skaffer man liiiige en halv million kroner ekstra? Og så går Silas i gang med at planlægge, hvad han skal arbejde med i efteråret 2015, når baby er født ' et tremandsshow med multitalentet Annette Heick og entertaineren Mikkel Schrøder. Alle tre glæder sig til at komme i gang med showet, men pludselig går det op for Silas, at han allerede har sagt ja til at medvirke i en Grease-turne i den periode - kan Silas komme helskindet ud af aftalen med Annette og Mikkel, eller sidder han for første gang virkelig i saksen? Tiden går, og Johannes og Silas flytter begge tilbage til København og Louise. Trekløveren er endelig forenet, men der går ikke lang tid, før den næste stressfaktor begynder at sætte ind - Silas og Johannes har nemlig begge sagt ja til at medvirke i årets "Vild med dans"-show, hvor de skal træne med hver deres dansepartner hver eneste dag samt danse i liveshows hver fredag aften. Bekymringerne begynder allerede før første træningen - bare Louise nu ikke føder under et liveshow, hvor INGEN af fædrene har mulighed for at være der.Med udsigten til at alle fire familiemedlemmer skal bo under samme tag til september, er Johannes og Silas flyttet ud af deres fælles lejlighed på Frederiksberg. Silas flytter derefter til Svendborg,
Endelig er tiden kommet hvor Silas, Johannes og Louise kan flytte ind i deres fælles hjem i Brønshøj. Selvom kælderen står ufærdig, så er de andre etager klar til beboelse. Stressen begynder at melde sig, for Louises termin er oppe over. Og samtidig har Silas og Johannes takket ja til at danse i årets "Vild med Dans", og de frygter at Louise pludselig føder under live showet? Louise føder heldigvis ikke under live showet, og de to kommende fædre når at suse af sted og se deres lille datter komme til verdenen. Alle fire har det godt, og de bliver relativt hurtigt sendt hjem til Brønshøj-villaen, men snart begynder virkelighedens grusomme ansigt at vise sig.
Familien er endelig hjemme efter en hård fødsel, og alting ser ud til at være fryd og gammen i den lille regnbuefamilie. Bagsiden af medaljen ved at være en regnbuefamilie begynder dog hurtigt at vise sig. Rollen som nybagt forælder er ikke lutter og lagkage, som Silas og de to andre forældre havde fantaseret om ' og dén kendsgerning må både Silas og Johannes erkende, da Louise fyldt op af hormoner, kun lader fædrene se babyen 20 minutter om dagen! I frustrationens tid fortsætter 'Vild med dans', pressen begynder at trænge sig på i en tid, Silas og familien vil holde privat, og Silas søger råd hos mor-Lene. Udover at Maggie My, som babyen bliver navngivet, har to fædre, som er helt skudt i hende, har Louise også en kæreste, Slava. Ham mødte hun lige, da hende Silas og Johannes blev gravide, og han har holdt ved igennem hele graviditeten. Især Silas har dog haft sine bange anelser for, om Slava ville holde ved, for hvad er han egentlig for en, og skal han være den tredje far for Maggie My?
Silas får for første gang i sin datters liv mere adgang til hende og hverdagen som regnbuefamilie melder sin ankomst. Men bare fordi Silas får muligheden for at se sin datter, Maggie My, så er det ikke ensbetydende med, at han gør det. For et kæmpe arbejdspres fra slutspurten i "Vild med dans" hviler på skulderne af både Silas og Johannes, der begge gerne har store ambitioner om at nå til finalen. Så arbejdsdage på 12-18 timer er hverdagskost for Silas, og det går udover samværet med datteren. Og det er noget, der stresser Louise, der dag efter dag står alene med Maggie My. Men hvordan forener man familie- og arbejdsliv, når man er så stor en arbejdsnarkoman og konkurrencemenneske som Silas? Vil det lykkes for Silas at være der for både Louise, Maggie og Johannes, samtidig med han skal arbejde?
Julen står for døren. Og julen er den tid, der er forbundet med flest traditioner. Og sådan er det også i regnbuefamilien; Holst, Nymark, Mannkopf. For hvordan bliver de enige om, hvilke juletraditioner der skal gælde for familien, når de alle sammen har forskellige opfattelser af, hvordan der skal holdes jul? Silas mener, at juletræet skal være af plastik, hvilket bestemt ikke falder i Louises smag. Hun vil have ægte gran. Johannes vil bage småkager noget, der ligger meget langt fra Silas' kunnen. Og Silas og Louise vil forevige Maggie My i tyl og strutkjoler, noget der nærmest gør Johannes syg. Regnbuefamilien vil skabe familietraditioner, der binder dem sammen, og udover, at julen er rundt om hjørnet, vil de alle fire også på ferie sammen til New York. En ferie som skal være et afbræk fra en stresset hverdag efter "Vild med dans" og før juleaften. Lykkes det familien at komme af sted og skabe en ny fælles familietradition, eller drukner drømmen i bleer, mursten og fugt i fundamentet?