Vi tager til Odense og besøger Jan Hjølund Pedersen, der har kolonihave i haveforeningen Snapindløkken.
I andet afsnit af "Kolonihaveliv" tager vi til Dragør på Amager og besøger Veronica Nielsen og Rasmus Sørensen, der sammen har datteren Nikoline på 4 år og venter deres andet barn. Veronica og Rasmus var kun omkring de 20 år, da de købte deres kolonihave, og dermed nogle af de yngste i haveforeningen. Egentlig ville de have købt et hus, men da pengene var små og husene dyre, valgte de i stedet at købe en kolonihave kun få kilometer fra deres lejlighed, som de kunne bruge som bolig i sommerhalvåret. I programmet fortæller formanden for kolonihaveforbundet Preben Jacobsen, hvordan kolonihaveforbundet opstod, samt hvad kolonihaveloven fra 2001 går ud på, og hvorfor den var så vigtig for forbundet, mens antropolog Kirstine Cool giver et indblik i, hvad der karakteriserer nutidens kolonister.
I program 3 i "Kolonihaveliv" tager vi til Herning og besøger Gitte Andersen, der har sin kolonihave sammen med børnene Sandra og Valentin. Gitte skiller sig ud i forhold til haveforeningens andre kolonister, idet hun har valgt at bygge et meget anderledes kolonihavehus og har kolonihave på en anden måde end foreningens øvrige kolonister. Men det at skille sig ud og være anderledes har vist sig ikke at være helt problemfrit. Højesteret afsagde i 2007 en dom om, at kolonihaver inden for kolonihaveforbundet ikke kan sælges til en højere pris, end de er vurderet til. Formand for Kolonihaveforbundet Preben Jacobsen forklarer, hvorfor dommen var vigtig for kolonihaveforbundet, og hvorfor det er vigtigt at holde fast i, at kolonihaver ikke kan sælges til mere, end de er vurderet til. Antropolog Kirstine Cool mener, at der groft skitseret findes to typer kolonister. På den ene side de gamle og traditionelle kolonister og på den anden side den unge generation af kolonister, som har kolonihave på en anderledes måde. I programmet giver hun et billede af, hvordan de to grupper adskiller sig fra hinanden.
I program 4 i serien om kolonihaveliv tager vi til Åbyhøj lidt uden for Aarhus og besøger Lissi Jensen og Palle Østrup, som har haft deres kolonihave i 29 år. Lissi og Palle bor i vinterhalvåret i en 3-værelses lejlighed i centrum af Aarhus og kunne ikke forstille sig at bo langt væk fra byen. Derfor valgte de i sin tid at købe en kolonihave, som de har renoveret løbende gennem årene, så den i dag fremstår som en miniudgave af et parcelhus, hvor de har alt, hvad de skal bruge, for at kunne bo der hele sommerhalvåret. En af de helt gamle og velbevarede traditioner i kolonihaveforeningerne er præmiering af de mest veldyrkede haver. I programmet fortæller formand for kolonihaveforbundet Preben Jacobsen historien om præmiering af haver, samt hvilket formål præmieringerne havde den gang og i dag. Antropolog Kirstine Cool giver et indblik i, hvordan kolonisterne på forskellig vis bebor kolonihaverne, og fortæller at forståelsen af det gode kolonihaveliv er vidt forskellig, hvis man spørger den gamle generation af kolonister i forhold til den unge generation.
I 5 afsnit af kolonihaveliv tager vi til Roskilde og besøger Anne Larsen, der har kolonihave i haveforeningen Solvang. Efter et langt liv i parcelhus med have flyttede Anne i lejlighed efter sin mands død. Men hun savnede haven og valgte derfor at købe en kolonihave, som kun ligger få minutter fra hendes lejlighed. Anne elsker at lave forandringer i haven og sætter stor pris på fællesskabet i haveforeningen. Det er kun lovligt at bo i sin kolonihave i sommerhalvåret. Formand for Kolonihaveforbundet, Preben Jacobsen forklarer, hvorfor det er vigtigt at holde fast i den regel, og fortæller, hvad det koster at have kolonihave i dag. Kolonihaver er eftertragtede som aldrig før. Antropolog Kirstine Cool giver en forklaring på, hvorfor det er blevet så populært at have kolonihave og ligefrem status at kunne begå sig i en kolonihave.
I det sidste program i serien om kolonihaveliv, tager vi til Hjørring og besøger Alice og Niels Erik "Krumme" Schmidt, som har haft deres kolonihave i 26 år. Alice og Krumme havde i sin tid en bagerforretning i centrum af Hjørring i en ejendom uden have, og for at kunne få jord under neglene valgte de at købe en kolonihave i Hjørrings eneste haveforening. For Alice og Krumme er det haven der er det vigtigste. Nok har de et hus på grunden, men det er lille og bliver mere brugt til opbevaring end til at opholde sig i. Der bliver stadig arbejdet aktivt for at få opført nye kolonihaveforeninger i Danmark. I programmet fortæller formand for Kolonihaveforbundet, Preben Jacobsen, hvorfor det er vigtigt at bevare kolonihaverne, og hvilket formål de har i dag i forhold til førhen. Til at begynde med var det særligt fattige folk med få midler, der fik kolonihave, og det var ikke særligt velanset. I dag er det ofte unge og kreative mennesker med gode jobs, der får kolonihave, og det er nærmest gået hen og blevet en trend. Antropolog Kirstine Cool giver en forklaring på, hvilke samfundsmæssige tendenser, der ligger til grund for den udvikling.
Turen går til Aarhus, hvor Katrine besøger Tina og Ditte i haveforeningen Engvang.
I dette program besøger dk4’s Katrine Orleman Thrane 80årige Gudrun, som netop har fejret 50 års jubilæum i haveforeningen Snapindløkken i Odense. Det var egentlig Gudruns mand, som gerne ville have kolonihave tilbage i 60’erne, og det var ham, der gik op i havearbejdet, mens Gudrun lå på drømmesengen og slikkede sol. Men da Gudruns mand gik bort i 1999, gik hun selv i gang i haven og har siden vundet flere præmier for sin flotte have, hvor hun selv passer det hele lige fra at klippe hæk til at grave kartofler op. I Slottet i Smørmosen fortæller Jens om kompost og økologiske gødningsmidler. Jens viser sin kompostbeholder frem og forklarer om komposteringsprocessen, og hvordan man lægger sin gødning ud mellem planterne. Jens viser også, hvordan man nemt kan lave rigtig god gødning af brændenælder. På rundturen i HF Vennelyst bliver Katrine budt indenfor i Jørgens egen have. Jørgens hus er over 100 år gammelt og har en helt speciel facade, som i dag er fredet. Jørgen fortæller også, hvordan han og hans kone fik fat på en af de meget eftertragtede haver i HF Vennelyst.
I dette program besøger dk4’s Katrine Orleman Thrane Louise og Uno, som har have i haveforeningen Frem i Sydhavnen i København. Haveforeningen er smukt beliggende rundt omkring en stor sø, som er en gammel mergelgrav. Louise er nærmest født i en kolonihave, mens Uno aldrig havde sat sine ben i en kolonihave, før han mødte Louise. Louise og Uno kunne godt have købt en villa i omegnen af København, men de har bevidst valgt hus og have fra til fordel for kolonihave om sommeren og lejlighed midt i Københavns pulserende byliv om vinteren. I Slottet i Smørmosen fortæller Jens om sædskifte. Hvad sædskifte er, og hvorfor det er godt at bruge i en økologisk have. Jens fortæller også, hvordan man nemmest kommer i gang med sædskifte i sin egen have. På rundtur i HF Vennelyst viser Jørgen to meget forskellige haver frem. Den første have skiller sig meget ud fra foreningens øvrige haver og er lavet over et tema, som har stor betydning for havens kendte ejer. Den anden have er et bud på en klassisk kolonihave, hvor finurlige og sjove ideer skinner igennem.
Ellen og Bent er ægte haveelskere og købte deres første kolonihave i Vojens, da de ikke kun få plads til flere projekter i deres parcelhushave. Da Bent gik på pension, begyndte parret at tænke over at etablere deres tredje alder. Løsningen blev, at de solgte parcelhuset og flyttede i seniorbofællesskab i Haderslev. Kolonihaven i Vojens blev skiftet ud med en ny i Haderslev, hvor de flyttede alle de planter og sten ud, som de ikke kunne undvære fra parcelhushaven. I Slottet i Smørmosen fortæller Jens om blandingskultur. Blandingskultur er sammen med sædskifte det vigtigste at kende til, når man ønsker at dyrke sin have økologisk. En vigtig del af blandingskultur er at vide, hvilke planter der gror godt sammen og hvilke, der ikke gør. Fx vil jordbær gerne bo ved siden af hvidløg, mens persille ikke bryder sig om at bo ved siden af salat. På rundtur i HF Vennelyst viser Jørgen et hus med et navn, som har en hel speciel historie og en særlig betydning for huset beboere. Turen går via Strandvejen og floden ned til et hus, hvor beboeren har sat en teaterkulisse foran sit gamle hus. Havens ejer er Flod-Johnny, og Jørgen fortæller historien om, hvordan han fik sit tilnavn.
I dette program besøger dk4’s Katrine Orleman Thrane Lotte og Klaus i Aarhus. Lotte og Klaus blev i foråret valgt ind i bestyrelsen for deres haveforeningen, og det har vendt op og ned på deres liv, for de vidste intet om bestyrelsesarbejde inden. I løbet af sæsonen har de arbejdet hårdt for at få fællesskabet på benene, og Klaus har som formand solgt ikke mindre end 30 haver, så foreningen er blevet fuld af masser af nye entusiastiske kolonister. Selvom Klaus og Lotte er kærester, har de hver deres kolonihave, og det skyldes en hel særlig grund. I Slottet i Smørmosen fortæller Jens om håndtering af regnvand, vanding og nedsivning. Jens har flere regnvandstønder på grunden og et stort opsamlingsanlæg bag huset. Jens forklarer, hvordan man let kan installere en regnvandstønde i sin egen have, og så demonstrerer han sit LAR-anlæg, som hjælper ham af med regnvandet, når der falder store mængder. På rundtur i HF Vennelyst viser Jørgen Danmarks mest fotograferede kolonihavehus. Huset hedder ”Kuppelhuset” eller ”Rugbrødsbagerens hus” og ligger på ”Japanerstien”, som har fået sit navn efter alle de japanere, som har været forbi og fotografere huset. Vejen går også forbi ”Søtter”, som er Jørgens favorit hus i foreningen.
I dette program besøger dk4’s Katrine Orleman Thrane Iben og Peter i Gentofte. Iben og Peter havde oprindeligt båd, men hver gang de havde besluttet sig for at skulle ud at sejle, regnede og blæste det. Derfor valgte de at skifte båden ud med en kolonihave, og de blev så bidte af kolonihavelivet, at de valgte at få opført deres helt egen drøm af et kolonihavehus, så de kunne bo i haven hele kolonihavesæsonen. I Slottet i Smørmosen inviterer Jens indenfor i hønsehuset, hvor han fortæller, hvorfor det er godt og praktisk at have høns i sin have. Jens har også bier i haven, og honningen bruger de til meget mere end blot at smøre på brødet. På rundtur i HF Vennelyst viser Jørgen foreningens mindste hus frem, som hedder ”Frimærket”. Grunden som huset ligger på er ikke meget større end en to-værelses lejlighed, men det passer fruen, som har grunden fint. Rundturen sluttes af på festpladsen, hvor Jørgen fortæller om Vennelysts fester, hvordan de fester i dag, og hvordan man festede i gamle dage.