Denne gang skal deltagerne lave badeværelser - et både tidskrævende og dyrt rum. Manne og Frederik har tårnhøje ambitioner. De drømmer om et ægte wellness-badeværelse, a la de lækreste Tyrkiske bade, men de to ambitiøse københavnere får en nedslående nyhed fra deres murer. Alt går også skævt for Lise og Michael, der har problemer med leveringen fra VVS-firmaet. Samtidig insisterer de på at gøre alting selv, men opdager hurtigt, at det er svært selv at sætte klinker op.