I "Rædslernes nat" deltager en række kendte i et grænsebrydende paranormalt eksperiment. Anne Sofie Espersen og Mads Vad skal tilbringe natten på et af landets mest hjemsøgte steder; Næstved Sygehus. Et sted, som tidligere var en tvangsarbejdsanstalt. Guidet af mediet Marion Dampier-Jeans skal de forsøge at opnå kontakt til ånderne på sygehuset, som danner den uhyggelige ramme om forgangne tiders forpinte og ulykkelige skæbner. De to kendte har hver deres markante holdning til det paranormale. Men i nattens mørke venter der dem en voldsom oplevelse, som vil vende op og ned på deres forestillinger. Ikke mindst da Marion præsenterer deltagerne for en særlig personlig besked fra det hinsides.
I "Rædslernes nat" skal Farshad Kholghi og Maria Lucia tilbringe natten i en hjemsøgt mølle midt i København. Med hjælp fra mediet Marion Dampier-Jeans skal de forsøge at opnå kontakt til den paranormale verden på Lille Mølle. Et sted, som rummer historier om både ulovlig beværtning og uhyggelige urner med aske fra møllens tidligere ejere. Er ægtepar, som efter sigende aldrig helt har forladt stedet. Inspireret af den dramatiske stemning tager Marion overraskende metoder i brug, da hun bl.a. beder deltagerne om at synge for at påkalde ånderne. Og mediets arbejde skal vise sig at sætte både skeptikeren Farshads og den spirituelle Maria Lucias holdninger på prøve.
I "Rædslernes nat" skal Susan K og Maria Donna forsøge at opnå kontakt til ånderne i Nytorv arrest, hvor nogle af Danmarkshistoriens værste forbrydere har siddet. I nattens mørke sendes de ned i de trange fængselsceller for at opsøge de forpinte genfærd af bl.a. en bestialsk hustrumorder, en storsvindlende minister og en kvindelig seriemorder med 16 uhyggelige barnedrab på samvittigheden. Men selvom deltagerne har hver deres markante holdning til det paranormale, overgår oplevelsen deres vildeste forventninger. Maria frygter pludselig for sin forstand, da hun bombarderes med paranormale indtryk, og rationelle Susan får overraskende kontakt til myrdede spædbørn.
I "Rædslernes nat" skal Master Fatman og Jeanette Ottesen Gray tilbringe natten på det verdenskendte - og efter sigende - hjemsøgte bryggeri Carlsberg. Mediet Marion Dampier-Jeans har tilrettelagt tre natlige missioner, så de to kendte bl.a. skal konfronteres med genfærdet af en bryggeriarbejder, som døde i en dramatisk elevatorulykke , og en anden, som blev levende begravet i tonsvis af ølmask. Det er med hver deres markante holdning til det paranormale, at de to kendte giver sig i kast med at søge kontakt til de åndelige energier på det sagnomspundne bryggeri. Men allerede på første mission begynder den skeptiske Jeanette at vakle i sin skråsikre afvisning af det paranormale. Endnu større bliver tvivlen, da hun pludselig kommer i fysisk nærkontakt med en åndelig eksistens, og Marion endda præsenterer dem for personlige beskeder fra det hinsides.
I "Rædslernes nat" skal jetsetteren Frederik Fetterlein sammen med komtesserne af Rosenborg tilbringe natten i uhyggelige - og uvante - omgivelser på Svendborg fattiggård. Guidet af Marion Dampier-Jeans skal de kendte udforske de åndelige energier, som lurer i de uhyggelige bygninger. Natten skal vise sig at blive rig på okkulte indtryk. Skeptikeren Fetterlein mærker til sin forbløffelse uforklarlige ting på fattiggården, mens komtesserne kommer i decideret nærkontakt med ånderne, da komtesse Camilla oplever et fysisk overfald. Den dramatiske nat gør stort indtryk på alle de tre deltagere, ikke mindst da Marion videregiver en åndelig besked til Fetterlein, som viser sig at handle om liv og død.
Amalie Szigethy og Lars Bom skal tilbringe natten på et hjemsøgt sindssygehospital og den tilstødende ?de hjerneløses kirkegård?. Et sted, hvor patienter før i tiden blev begravet efter deres hjerner var blevet opereret ud til medicinske studier. Marion Damper-Jeans har planlagt tre uhyggelige missioner, blandt andet i hospitalets operationsstue og på kirkegården. Udfordringerne viser sig imidlertid at være lidt af en mundfuld, især for Amalie, som konfronteres med sin store skræk, nemlig børnegenfærd. Her får Lars Bom sin sag for som støtte for den skrækslagne realitystjerne. Men den uhyggelige nat byder også på overraskelser for den skeptiske Lars, ikke mindst da en besked fra det hinsides pludselig tvinger ham til at genoverveje sin holdning til det åndelige.