I aften tager Mette til Værløse, hvor Nanna har skabt en drøm af en blåbærkage. Nanna bygger storslåede kager, som nærmest er arkitektoniske i deres udformning, og for at kunne pynte sine kager bruger Nanna sugarpaste, som er en præfabrikeret sukkermasse, der er nem at arbejde med. Mette er imponeret over Nannas færdigheder og giver gode råd til, hvordan man kan opbygge kager med ægte marcipan.