Messen i katedralen i Santiago de Compostela er for mange pilgrimme et kæmpestort klimaks. For en dybt afkræftet Mikael Bertelsen er det nærmest uvirkeligt. Et stort røgelseskar svinges fra gulv til loft. Mikael Bertelsen tjekker efter messen ind på verdens ældste hotel. Syg og afkræftet føres han gennem søjlegårde til sit værelse. Her falder han i en dyb, dyb søvn, hvor han møder Skt. Jakob.