500 elever bliver fløjet ind fra hele verden. Tre af dem er kun 11 år: Hans fra Santa Barbara, USA. Casper fra Hong Kong. Og Frantz fra Stouby ved Horsens. De ved, at de skal gå på kostskolen de næste 7 år - langt væk fra deres familier.
De tre nye elever i 6. klasse - Hans, Frantz og Casper - begynder langsomt at falde ind i rytmen på Herlufsholm Kostskole. Selvom hjemveen fortsat kradser.De skal blandt andet vænne sig til fast lektielæsning. Og præfekt-systemet, hvor ældre elever har beføjelser til at irettesætte de yngre elever.
Herlufsholm Kostskole er bygget op omkring ni elevgårde: En af dem er Mygningen, hvor 40 drenge fra hele verden skal få en hverdag til at hænge sammen. De bliver vækket med klassisk musik fra morgenstunden. Og lagt i seng på den store sovesal senest klokken 23.
En familie, der har tre børn gående på Herlufsholm. Og tre tidligere elever på Herlufsholm - tidl. hofmarskal Søren Haslund-Christensen, baron Otto Reedtz-Thott og skuespiller Peter Reichhardt - fortæller om deres oplevelse på kostskolen. Og det at være væk hjemmefra. På godt og ondt.
Det er forår på Herlufsholm Kostskole. Og skolen emmer af nerver og den kommende eksamen. De ældste elever mærker, at både forældre og skolen stiller store krav. For 17-årige Benjamin Sommer har foråret en ekstra dimension: Han søger om at blive præfekt fra næste skoleår... og skal igennem en lang proces, hvor både hans karakterer og personlige samtale med rektor bliver vurderet nøje.
Både for de små i 6. klasse - og de store i 3g på Herlufsholm Kostskole. Skolen lægger ikke skjul på, at et højt gennemsnit er vigtigt. Og de præmierer de bedste elever med bog-gaver. De tre små i 6. klasse - Hans, Frantz og Casper - klarede sig igennem første skoleår. Og de ældste elever skal igennem en højtidelig dimission, der starter i kirken. Og slutter på diskoteket...
Da Caspar Jebsen gik på Herlufsholm Kostskole for 8 år siden, var han hårdt ramt af hjemve. Hans forældre driver et stort handelsfirma i Hong Kong - og valgte at placere ham på skolen, 12 år gammel. Vi møder Caspar Jebsen i New York. 8 år senere. Og vi følger også tre nye, små kostskole-elever, der bakser med deres nye hverdag på en dansk kostskole. Langt væk fra forældrene.
Malou Egede Paustian fra Nordsjælland fik ikke noget valg af sine forældre: Hun blev i sin tid tvunget på Herlufsholm Kostkole, fordi hendes skole-karakterer og livsstil var for slap. I dag - 8 år senere - er hun ved at finde sin plads og karriere i et af Danmarks største vinfirmaer. De mindste elever på Herlufsholm Kostskole skal lære at træde frem for hinanden - og turde modtage kritik.
For 8 år siden ville Peter Frederik Thisted være enten boligspekulant eller en rig opfinder, når han forlod Herlufsholm Kostskole. I dag har hans liv taget en uventet drejning. I Afrika. Langt væk fra de lyseblå skjorters land. På Herlufsholm Kostskole lærer de tre nye elever på den hårde måde, at der er 2,5 timers tvungen lektielæsning hver dag på værelset.
Benjamin Sommer var allerede på Herlufsholm Kostskole en målrettet og fagligt dygtig elev med topkarakterer. 8 år senere har han allerede læst og arbejdet i både USA, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og England. Og det stopper ikke her. I rejseweekender skal to af de små, nye elever på Herlufsholm Kostskole rejse uledsaget og alene til Madrid og Hong Kong. 12 år gamle.