Det er et helt nyt skib vi møder i aftenens program. Absalon har taget 25 pirater til fange og befriet 14 gidsler. Besætningen på Absalon har derfor travlt med at udspørge piraterne, indsamle beviser mod dem og gidslerne skal behandles godt efter at have levet i slavelignende tilstande i hele to måneder. Men Absalon ligger stadig i missionsområdet og det mærker helikopterens besætning på nærmeste hold, da de oplever at blive beskudt. Samtidig går besætningen rundt med sommerfugle i maven. Der er nemlig kun en uge til de skal hjem til Danmark og se deres familie og venner igen, efter tre måneders arbejde i piratfyldt farvand ud for Somalias kyst.