En penisformet snapsekande og en garderobe de fleste vil misunde. Det er blot nogle af de ting, der venter livsstilseksperterne Anne Glad og Flemming Møldrup, når de i aftenens udgave af Kender Du Typen? besøger en 260 kvadratmeter stor herskabslejlighed i hjertet af København. Her sætter vært Mads Steffensen dem desuden på en helt særlig opgave, der afslører, at i hvert fald én af eksperterne overhovedet ikke stoler på ham. Det bliver med andre ord noget af en prøvelse for Anne og Flemming at finde ud af, hvem aftenens kendte hovedperson er.