Aftenens hjem er en stor og flot lejlighed i Charlottenlund nord for København. Her bor en kendt dansker, der er yderst kvalitetsbevidst og sætter pris på, at der er arbejdet og tænkt over tingene, uanset om det gælder tøjet, bilen eller tv'et. I hjemmet er der bøger i alle rum - og meget forskellige bøger. Men der er én genre som hovedpersonen især er optaget af. Hvilken genre det er, skal livsstilsekspert Christine Feldthaus og reklamedirektør Niels Erik Folmann finde ud af. Værten Jens Blauenfeldt venter på det rigtige svar og præsenterer dem for den kaffe, man drikker i huset, den el-guitar hovedpersonen spillede på i gymnasietiden. Og vi åbner klædeskabet for at gætte på, hvad vores hovedperson typisk tager på, når han skal på arbejde. Vært: Jens Blauenfeldt