Lyserød cykel. Lyserøde puder. Ja, selv en lyserød Ipod! Der er ingen tvivl om, at livsstilseksperterne Niels Erik Folmann og Christine Feldthaus i aften er på besøg hos en rigtig pige! I en lille lejlighed på Frederiksberg skal de blandt andet forsøge at finde ud af, om den kendte beboer er til computer- eller brætspil, og hvilken tv-serie, hun ejer samtlige afsnit af. Men hvem er det, der sover i en t-shirt, hun har fået af Jon Dahl Tomasson, bruger de mest fancy hudplejeprodukter og elsker at spise kylling? Se med, når Jens Blauenfeldt guider rundt i tøseuniverset, og eksperterne forsøger at sætte navn på typen.