I aften forsøger livsstilsekspert Christine Feldthaus og reklamedirektør Niels Erik Folmann at sætte ansigt på en kendt dansker, der har fundet sit private paradis i Århus i et usædvanligt Rudolf Steiner-hus med runde hjørner. Hun har fanget sin egen haj, men er bange for at køre i bil. Til gengæld har hun rejst i hele verden. Se med, når Christine og Niels skal stille skarpt på, hvilken type, der går i dyre designer-sweatre, spiller bordfodbold i haven og skræller kartofler med en kuglepen. Jens Blauenfeldt guider spørgende og drillende eksperterne igennem den modsætningsfyldte hovedpersons hjem.