Kender du typen der indretter sin spisestue med Arne Jakobsen-stole, et Piet Hein bord og som prikken over i'et - en lysekrone fra Bilka til 299,- kroner? Det er bare et af de spørgsmål livsstilseksperterne Christine Feldthaus og Niels Erik Folmann skal forsøge at svare på, når de er på besøg hos en kendt dansker, der bor i en fantastisk, nymoderniseret murermestervilla det helt rigtige sted i Odense. Her bruger hun sin meget sparsomme fritid på at passe have og barn, når hun altså ikke drømmer hede drømme om at møde sit store idol, Mærsk Mc-Kinney Møller. Jens Blauenfeldt vej- og vildleder eksperterne gennem den herskabelige villa, når vi for første gang inviteres indenfor i privaten hos en person, der har sat sit præg på flere tusinde danske hjem.