Akutlæge Lisa fra Kolding på vej ud til en trafikulykke, der viser sig at være en ulykke ud over det sædvanlige selv for den erfarne læge. To biler er stødt frontalt sammen. Den ene bilist er hårdt kvæstet, han har store smerter - men sidder helt fast klemt i den maste bil. Hvis redningsholdet ikke får ham ud nu, frygter Lisa, at den unge mand dør af blodtab. I Odense tager skadestuesygeplejerske Birtha i mod fire-årige Laurits som er faldet i børnehaven og slået hovedet lige ind i en radiator. En svingom på et af Koldings værtshuse blev lidt for livlig. Midt under dansen faldt en kvinde ind i væggen og slog hul i hovedet. Paramediciner Marianne kæmper stadigt og stædigt for at få kvinden med på skadestuen. Kvinden har et hul i hovedet efter den voldsomme svingom men hun har ikke liiige lyst til en tur på sygehuset.