I sidste uge måtte vi sige farvel til det første par, Thomas Wivel og Katrine Bonde, og nu er konkurrencen for alvor i gang. Der skal danses fire forskellige danse, nemlig tyrefægterdansen pasodoble, den temperamentsfulde tango og de to lynhurtige danse quickstep og jive. Alle par skal på gulvet og dermed i direkte kamp om dommernes point og seernes sms-stemmer. Det bliver festligt, men også nervepirrende for de 11 par, som alle kæmper for at undgå omdansen. Sara Maria & Silas, Astrid & Thomas og Erik & Vivi skal danse pasodoble, Tine & Frederik og Besir & Mie skal danse jive, Paprika & Mads, Ditte & Morten og USO & Jenna kaster sig ud i en tango, og Line & Michael, Johannes & Cl audia og Helge & Sofie danser quickstep.