Nu spidser konkurrencen for alvor til, når de seks tilbageværende par skal på gulvet to gange - både individuelt og som hold. Først danser parrene én af de 10 konkurrencedanse, de mangler, derefter skal alle på gulvet igen i to holddanse. For første gang i "Vild med dans"-historien skal parrene danse en indisk Bollywood-holddans, og den nye disciplin kan få afgørende betydning for, hvilke par der overlever i konkurrencen. Sarah Grünewald holder snor i dommerne, der bedømmer de to danse, og Claus Elming tager pulsen på parrene backstage. Som altid afgør dommernes karakterer og seernes sms´er skæbnerne for de seks tilbageværende par.