Med Camilla Miehe-Renard som vært, får tre af pigerne fra De unge mødre nu en enestående mulighed for at få opfyldt deres allerstørste ønske. Christina Thorsen er 24 år og bor i Randers sammen med kæresten Dennis og deres fire børn. Fire graviditeter og alt for meget cola har sat sine spor, og Christina må i dag erkende at vægten har passeret 100 kg. Christina frygter at dø fra sine børn, og nu skal livsstilen ændres.Line Cecilie Sørensen er 19 år og kommer fra Viborg. Hun blev gravid som 16-årig og er alenemor til 2-årige Lucas. Siden Line Cecilie var helt lille har hun drømt om at blive sangerinde, men hun har fået sceneskræk og tør ikke længere stå på en scene. Hvis hun skal opnå den sangkarriere, hun drømmer om, har hun virkelig brug for hjælp.Katherina Pedersen kommer fra Vejle, er 24 år og alenemor til Mikkel. Nu har hun endelig mødt sin store kærlighed, Peter. Hun har satset hele butikken og er flyttet til København, men nu sidder hun alene i Peters lejlighed, bange for storbyen, uden venner og indhold i sit liv. Hvis hun ikke får hjælp til at blive selvstændig og uafhængig, frygter hun at dette forhold ender lige som alle de andre.I fire måneder får de tre unge mødre hjælp af tre erfarne kvinder. Sundhedsekspert Charlotte Bircow, sangerinde og coach Monique og parterapeut Rikke Thuesen vil tilrettelægge det forløb, der skal til for at få pigerne i mål. Det bliver en hård og grænseoverskridende rejse, som vil ikke blot vil give pigerne en mindeværdig oplevelse, men som også vil revolutionere hele deres liv.