"Jeg har et rodet liv"..."Mere kan jeg ikke fortælle dig af hensyn til din sikkerhed," skriver Benjamin i sms'er. Fyren, hun forelskede sig i, er i problemer. Derfor tøver Camilla ikke med at hjælpe Benjamin, da han rækker ud. Men småbeløbene bliver større, og efter hun tager sig selv i at overføre hele sin børneopsparing, begynder hun at tvivle på Benjamins oprigtighed. Camilla overvældes af skam, men et Facebook-opslag ændrer med ét den følelse. Camilla er nemlig ikke den eneste pige, der har dårlige oplevelser med Benjamin.