Seerne kan glæde sig til et potpourri af danse, når Claus Elming og Sarah Grünewald byder velkommen til de syv par, der er tilbage i konkurrencen. Der skal danses tre forskellige danse: vals, jive og den svimlende wienervals. Parrene er halvvejs i konkurrencen, og kampen om ´Vild med dans´-trofæet intensiveres. Niveauet er højt i år, men det er dommernes forventninger også, og nu skruer de bissen på. Line & Michael, Johannes & Claudia og Helge & Sofie skal danse vals, Paprika & Mads og Ditte & Morten skal danse wienervals, mens Sara Maria & Silas og Astrid & Thomas viser, hvordan man danser jive.